3. Hjemmelsgrundlag

Inden du søsætter dit udviklings- eller forskningsprojekt skal du i samarbejde med GDP- teamet fastlægge hjemmelsgrundlaget for dit projekt, dvs. med hvilket lovgrundlag du vil behandle dine persondata.

Der er i databeskyttelsesforordningen oplistet en række betingelser for, hvornår du lovligt kan behandle personoplysninger. Disse betingelser kaldes behandlingshjemler.

Hvilken behandlingshjemmel du kan lægge til grund for din behandling af personoplysninger afhænger af, hvilken kategori af personoplysninger du behandler, formålet med forskningsprojektet og om personoplysningerne ved publicering er anonymiseret eller om de er pseudonymiseret.

I forbindelse med et forskningsprojekt vil man typisk gøre brug af det man kalder forskningshjemlen eller samtykkehjemlen som behandlingsgrundlag. Begge behandlingsgrundlag kan bruges ved behandling af almindelige, fortrolige – og følsomme personoplysninger.

Samtykke:

Samtykke betyder, at der indhentes tilladelse fra den registrerede til at behandle dennes personoplysninger. Samtykkehjemlen vil typisk være at foretrække i forskningsprojekter hvor:

  • Personoplysningerne ønskes behandlet til flere forskellige formål samtidig, fx både administrative-, undervisnings- og udviklingsformål mv., både internt på DMJX og i et samarbejde med en virksomhed/myndighed,
  • Personoplysningerne ønskes videregivet efterfølgende til fx administrative formål, og hvor det ikke er muligt at adskille forskningen fra virksomhedens ikke-forskningsmæssige formål eller at anonymisere, så personoplysningerne ikke kan identificeres af nogen på noget tidspunkt,
  • Der ønskes offentliggjort personoplysninger navnlig i form af billeder og citater.
  • Samtykkehjemlens område er begrænset til ordlyden af samtykket, og det kræver derfor et nyt samtykke at bruge eller videregive personoplysninger til formål, der ikke står i det oprindelige samtykke. Et samtykke skal derudover altid kunne dokumenteres og et samtykke kan altid tilbagekaldes.

Skabelon:

Loader Loading…
EAD Logo Taking too long?

Reload Reload document
| Open Open in new tab

Download

Forskningshjemmel

Forskningshjemlen baserer sig på EU persondataforordning og databeskyttelsesloven. For alm. oplysninger er artikel 6 stk 1 littera e, Følsomme oplysninger er det Artikel 9 stk 1 littera j. Yderligere skal der hentes hjemmel i databeskyttelsesloven paragraf 10 stk 3.

I nedenstående dokument kan du se fordele og ulemper ved de forskellige typer af hjemler.