6.2. Sletning og anonymisering af data OBS skal tjekkes.

Når formålet for projektet er optjent, skal oplysninger enten slettes eller anonymiseres. Datatilsynet skriver følgende:

Ved forskningsprojektets afslutning

Når et forskningsprojekt er afsluttet, skal alle personoplysninger slettes eller anonymiseres. Fuldstændigt anonymiserede oplysninger er ikke omfattet af de databeskyttelsesretlige regler, og oplysningerne må derfor fortsat opbevares og anvendes. Med fuldstændigt anonymiserede oplysninger menes oplysninger, som ikke af nogen kan tilbageføres til enkelte personer. 

Hvis projektet også omfatter blod- eller vævsprøver, videooptagelser el. lign., skal også dette materiale destrueres, slettes eller anonymiseres.

Medarbejdere skal være opmærksomme på, at man ifølge ”Ansvarlig forskningspraksis ved DMJX”, SKAL opbevare primære oplysninger (og dermed de følsomme personoplysninger) i minimum 5 år efter ”afslutning” (dvs. i praksis i minimum 5 år efter den seneste offentliggørelse af nye resultater fra et givent datasæt).